NabolagsAtlas bekræfter, at der er foregået en urbanisering i Danmark i de seneste 30 år. Det er korrekt, at Danmarks tre største bykommuner København/Frederiksberg, Århus og Odense, i perioden 1990-2020 er vokset. Kigger vi nærmere på tallene i 2020, ser billedet dog langt mere nuanceret ud.
Urbaniseringen drives ikke af København
Ved at anvende kategorien ’Nettotilflytning’ kan kortet afsløre, at Københavnsområdet oplevede en negativ nettotilflytning i 2020. Det vil sige, at der var flere personer, der flyttede ud af kommunen end personer, der flyttede til. Det samme var tilfældet i Århus og Odense Kommune. Kigger man på den historiske udvikling for perioden, viser kortet at nettotilflytningen til Københavns Kommune har været negativ siden 2016.
Kort 1: Nettotilflytning i 2020: De tre bykommuner, København, Århus og Odense, er røde på kortet, og kommuner, som normalt forbindes med fraflytning (som fx Stevns, Bornholm, Samsø og Ærø) er blå – det vil sige, at de oplever flere tilflyttere end fraflyttere.
Med andre ord – kigger man på de seneste fem år, så bekræfter data ikke fortællingen om en kraftig urbanisering. Tværtimod viser de, at befolkningsvæksten i København bremsede op i perioden fra 2014 – 2020.
Hvem flytter og hvem bliver tilbage?
Bruger man NabolagsAtlas til at komme helt tæt på kommunernes nabolag, bliver det tydeligt at der er store lokale forskelle i hvilke områder der oplever tilflytning og fraflytning inden for den enkelte kommune: Der er ofte specifikke lokale årsager til at nogle områder oplever vækst, men i mange kommuner er den lokale tendens at borgerne søger mod de større lokale byer.
I den udvikling er det særligt en befolkningsgruppe, som forstærker forskellene i beboersammensætningen mellem land og by – nemlig de unge mellem 18 – 24 år. Unge i denne gruppe flytter i stor stil til de større byer og med den bevægelse stiger gennemsnitsalderen i landområderne.
Kort 2: Kortet viser andelen af 18 – 25-årige i 2020 i Aalborg Kommune opdelt på nabolag.
Denne bevægelse fra land til by kan resultere i omfattende samfundsmæssige forandringer og have vidtrækkende økonomiske konsekvenser for de nabolag, der affolkes. Det kan potentielt påvirke den økonomiske vækst, udbud af servicetilbud og social tryghed i de områder, hvor fraflytningen sker.
Hvad kan datadrevne indsigter fra NabolagsAtlas bruges til?
Befolkningens flyttemønstrene kan skabe væsentlige ændringer i fremtidens boligbehov og efterspørgsel på offentlige ydelser. NabolagsAtlas kan bidrage med konkrete, lokale indsigter, der kan informere kommunernes planstrategiske arbejde og kvalificere fremtidige udviklinger af landområder og byer.
Vil du vide mere?
Artiklen bygger på rapporterne: ”Kommunale indsatser for at tiltrække tilflyttere til land- og yderkommuner” (2022) udarbejdet af Helle Nørgaard, Aske Egsgaard-Pedersen, Hans Thor Andersen og Elise Stenholt Lange. "Unge flytter væk fra Danmarks mindste byer – har uddannelse betydning?” (2019) udarbejdet af Elise Stenholt Lange og Anders Holm.